Hvad er Teambuilding?

De fleste mennesker vil i forbindelse med ordet Teambuilding normalt tænke på en række forskellige praktisk orienterede aktiviteter, der har til formål at få medlemmer af et team til at arbejde bedre sammen. 

- Hvad forstår vi i Vertical ved 'Teambuilding'?

Teambuilding er en særdeles bred betegnelse, der særligt i Danmark, har udviklet sig til at dække over alt fra go-cart ture med firmaet til langvarige HR processer ledet af erhvervspsykologer og professionelle ledertrænere. Fra det udelukkende rekreative til en integreret udviklingsproces.

I sin egentlige forstand er teambuilding et begreb, der dækker den proces der bevidst iværksættes for at skabe effektive, selvudviklende og selvreflekterende teams. Med teams menes en gruppe der arbejder sammen om at løse en konkret opgave, med en klar rollefordeling og et fælles mål. 

Der er mange elementer i skabelsen af et effektivt team; roller, ledelse, kommunikation, relationer, mødekultur og meget mere. Så en 'rigtig' tembuilding proces bør således indeholde definition og træning af alle de elementer der har indflydelse på teamets effektive virke, vægtet efter teamets opgave.

- Så hvad er det så i den sammenhæng vi kan tilbyde?

Gennem vores arbejde med teambuilding og personaleudvikling siden 1997 har vi udviklet en særlig forståelse for hvad det er virksomheder ønsker når de køber en en praktisk team-oplevelse, som det kunne kaldes.

Vi kan gennem vores interne viden og faglighed og gennem vores mange 'specialist'- samarbejdspartnere tilbyde aktiviteter og kurser i begge ender af skalaen, men har specialiseret os i hovedsageligt at levere to typer arrangementer:

Vi sammensætter således i alle tilfælde aktiviteter, der får deltagerne til bedre at forstå de processer, der gør sig gældende i teamsamarbejde, samtidig med at de får en god oplevelse.

Netop den gode oplevelse er central for os og vi står gerne for helhedsarrangementer, der indeholder både overnatning, fest, underholdning, madoplevelser og i det hele taget hvad I måtte ønske.

Vi har ideerne, erfaringen, fagligheden og kontakterne til at give jer den bedst mulige oplevelse med udgangspunkt i jeres egne ønsker.

Anders Vedberg, Chefkonsulent -Vertical

Tilbage

Webdesign by lille-web